Lidt om Ødum

Forfatter: Martin Møller

Ødum Skole

Da jeg kom i skole i 1955 var der to skolestuer i skolen, og i den ene gik Betteklas (lilleklasse) i skole, det var første, anden og tredje klasse, og i den anden skolestue gik så Stuerklas (storeklasse) i skole, fjerde, femte, sjette og syvende klasse. De små klasser blev undervist af lærerinden, Fru Mikkelsen, som boede på loftetagen over skolen, og de store klasser blev undervist af førstelæreren, Johansen, som boede i lejligheden. (den nuværende lejlighed)

Skolestuerne var opvarmet med kakkelovne, og der blev fyret med tørv, som eleverne ofte blev sendt ud i tørvehuset for at hente.

I gavlen på tørvehuset var der et rum med toilet og et skur, hvor drengene tissede, og man skulle altid måle hvem der kunne tisse højest.

Læs mere om Ødum Skole historie HER

Ødum Smedje

I Ødum har der været smedjer flere steder, der er registreret smedje på Amdrupvej 6 i 1899, på Ødumvej 28 havde smed Guldbrandsen smedje fra omkring 1861 til 1920, og smed Buch havde smedje på Ødumvej 29 fra omkring 1917 til 1930, hvor smedjen blev solgt til smed Skovbo, som så byggede den nuværende smedje, Landevejen 208, som han drev fra 1939 til 1959.

I 1959 købte Smedemester Gunnar Sørensen smedjen, hvor jeg kom i lære i 1964, og har været smed/VVSmand i Ødum, som ejer 1991-2002 og på Ødum Torv 5 fra 2002 – 2010.

I 1967 blev den nuværende smedje bygget, Niels W. Gades vej 2, som nu er solgt til anden side.

Læs mere om Ødum Smedje historie HER

Ødum Kirke

Ødum Kirke er fra 1100tallet, og er en af de største landsbykirker i Aarhus Stift.

Gamle sagn fortæller, at én af 3 søstre har opført Ødum Kirke.

Det var sådan, at der var tre søstre som alle var stumme, og en klog mand gav dem det råd, at hvis søstrene hver byggede et Guds hus, ville de få deres mæle tilbage.

De gik i gang og byggede Ødum, Haldum og Voldum Kirker, som alle kom til at rime på stum, og ved indvielserne af kirkerne hvor søstrene deltog, fortæller sagnet, at de fik stemmen tilbage.

Tårnet, som vi kender i dag, er fra 1734 da det oprindelige tårn blæste ned.

Læs mere om Ødum Kirke historie HER

Ødum Præstegård

Præstegården, som vi kender den i dag, Ødumvej 30, er oprindelig avlsgården, som hørte til Kirken. Bygningerne i dag er fra 60erne, hvor den oprindelige bindingsværksgård blev brudt ned.

Præsteboligen, Ødumvej 32, har prydet byen i langt over 100 år.

Præsten, som jeg blev døbt, konfirmeret og gift af, hed Pastor P. Hostrup, der var præst i Ødum fra 1947 til 1978. Når man som barn mødte præsten, stoppede man op og bukkede, når han kom forbi.

Fra 1978 til 2013 var det Ole Juul der var præst i Ødum, før Mette Krabbe overtog.

Min faster var tjenestepige ved præsten omkring 1918-20 og her fortælles, at da cyklerne kom frem og præsten skulle lære at cykle og samtidig lette på hatten, når han kom forbi nogen, foregik det på loftet, hvor han lettede på hatten, når han cyklede forbi en skorsten, med det resultat at han røg ned af loftstrappen med både cykel og høj hat.

Læs mere om Ødum Præstegård historie HER

Ødum Vandværk

Vandværket er stiftet i 1939 af aktive borgere i byen. Før det havde hver sin brønd, men på Mejeriet, Ødum Torv 7 havde man vandværk, som blev trukket af en vindmølle, der forsynede mejeriet og Ødum Gård.

Den oprindelige brønd og en elektrisk pumpe blev til byens vandværk, og der blev nedlagt 850 m hovedledninger og 1350 m stikledninger ud til de lidt mindre end 30 forbrugere.

Reparation af brønden, pumpehus med indhold og rørledninger kostede i alt 13.737 kr.

Det kostede 2 kr. pr. vandhane at være forbruger i vandværket.

I 1941 kom en nymodens ting til byen, et vandkloset!!!! En sådan hane blev sat til 9 kr.

Det ses i de første regnskaber, at det var Ødum Sparekasse der var vandværkets bank.

Læs mere om Ødum vandværk historie HER

Brugsen

Hvor OK ligger, var der før Brugsforening.

Brugsforeningen blev bygget i 1914 helt tæt op af hjørnet Hovedvejen (Landevejen) og Hadstenvejen (nu Ødumvej) og brugsuddeleren hed fra 1927 Niels Henriksen og senere Poul Henriksen, frem til brugsen blev solgt til Ok i 1989.

I 50erne glædede vi børn os altid til det blev jul, for så havde brugsen pyntet begge vinduerne op med nisser og andre juleting.

I 1956 blev den gamle Brugsforening revet ned, ligesom Malerforretningen på den anden side af Landevejen, og flyttet længere tilbage, da Hovedvej A10 skulle udvides.

I 1989/1990 blev de gamle brugsbygninger bygget om med ny butik og tankanlæg, det med pyramiden.

Både bygninger og pyramide er nu fjernet og ændret til det, det er i dag.

Læs mere om Brugsens historie HER

Gadebelysningen

I 1951 kom det på tale, om man skulle have gadebelysning i Ødum.

Det var før byforeningen kom til, så det var vandværket, der havde kontakt til Elro om at få gadebelysning, men der skulle jo penge til, og det står i gamle protokoller, at der blev afholdt tombola herfor, og der kom gadelamper op i byen i 1952.

I 1960 beklagede beboerne på trekanten (Ågårdsvej-Lumbyesvej) sig over, at de ikke havde gadebelysning, og vandværksbestyrelsen måtte igen i gang, så der blev afholdt andespil for at samle penge ind, men lamperne blev dyrere end beregnet, og formanden måtte selv lægge pengene ud, som der står, blev de senere indsamlet ved en basar.

Ved salget af Brugsen i 1991 blev nogen af pengene brugt til gadelamper, inde fra kirken og ud til husene i Bette-Ødum, hvor der kun var et par enkelte lamper.



Find flere interessante historier og fortællinger om Ødum by, skrevet af Martin Møller på Pingvinnyts hjemmeside
HER