VEDTÆGTER for den selvejende institution
BYFORENINGEN FOR ØDUM OG OMEGN
INDHOLD:
Vedtægter
VEDTÆGTER for den selvejende institution
BYFORENINGEN FOR ØDUM OG OMEGN
INDHOLD:
§1: NAVN OG HJEMSTED
§2: FORMÅL
§3: HÆFTELSE
§4: KAPITALFORHOLD
§5: REGNSKAB OG REVISION
§6: GENERALFORSAMLING
§7: EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
§8: MEDLEMSKAB OG VALGRET
§9: INSTITUTIONENS LEDELSE
§10: BESTYRELSENS KONSTITUERING
§11: TEGNINGSREGLER
§12: VEDTÆGTSÆNDRINGER
§13: OPLØSNING
GODKENDELSE OG ÆNDRINGER
NAVN OG HJEMSTED.
§1. Institutionens navn er: Den selvejende institution Byforeningen for Ødum og Omegn.
FORMÅL.
§2. Institutionens formål er at drive en bygning i Ødum, der indeholder fritids- og forsamlingslokaler, fortrinsvis beregnet til benyttelse af områdets beboere og disses foreninger. Bygningen skal fortrinsvis være til disposition som forsamlingshus, men bygningen skal også kunne benyttes for udøvelse af motionsidræt, ungdomsforeninger og øvrige oplysende foreninger med fortrinsvis kulturelle formål, samt til arrangementer af udstillinger, møder, teater og lignende. Det er desuden institutionens formål at varetage opgaver af fælles interesse for beboerne i Ødum by og omegn, herunder ansøge og forhandle med ansvarlige myndigheder eller institutioner angående tiltag, som er til fælles bedste for områdets beboere.
HÆFTELSE.
§3. Da institutionen er selvejende, har ingen personer, forening eller lignende andel i institutionens formue eller eventuelle overskud.
Der hæftes heller ikke for institutionens gæld eller eventuelle driftsunderskud.
KAPITALFORHOLD.
§4. Institutionens væsentligste aktiv er forsamlingshuset beliggende på Ødum torv, Ødum.
Institutionens generalforsamling har myndighed til at afgøre, hvorvidt bygningen skal afhændes, dersom driftsøkonomiske eller andre forhold taler herfor.
Provenuet ved salg skal fortrinsvis anvendes til opførelsen af en forsamlingsbygning.
stk.2. Den til institutionens opretholdelse og drifts nødvendige kapital tilvejebringes ved offentlige og private tilskud, indsamlinger blandt egnens befolkning, arrangementer, belåning af fast ejendom, indtægter ved udleje af lokaler og kontingenter.
stk.3. Medlemskab af institutionen betinger betaling af et årlig kontingent jfr. § 8.
Personer som overgår til folkepension kan oppebærer medlemskab for 1/2 kontingent ved henvendelse til formand eller sekretær.
stk.4. Kontingentet fastsættes af den årlige generalforsamling.
stk.5. Institutionens midler, herunder eventuelt overskud der ikke findes nødvendig til den daglige drift, skal indsættes i bank eller sparekasse på institutionens navn.
For institutionens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet bestyrelse eller tilsluttede medlemmer ikke hæfter personligt (jfr.også § 3.)
REGNSKAB OG REVISION
§5. Anlægsregnskaber og institutionens årsregnskab revideres enten af 2 interne revisorer eller ved ekstern revision. Interne revisorer vælges for 2 år af gangen, med 1 års forskydning. Såfremt årsregnskabet udarbejdes ved ekstern revision, skal der ikke vælges interne revisorer. Institutionens regnskab går fra d. 1 januar til 31 dec. og det reviderede regnskab fremlægges på generalforsamlingen til godkendelse.
GENERALFORSAMLING
§6. Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år den 3. tirsdag i marts måned.
Udsendelse af kontingentopkrævning og årsregnskab gælder som gyldig indkaldelse til generalforsamlingen. Udsendelse skal foretages senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Kun gyldig kontingentkvittering gælder som ihændehavelse af stemmeret på generalforsamlingen.
Dagsorden er følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning fra bestyrelsens formand.
3. Fremlæggelse af regnskab.
4. Fastsættelse af næste års kontingent
5. Indkomne forslag.
6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
7. Eventuelt.
Forslag som ønskes behandlet, må være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal.
Såfremt én person ønsker skriftlig afstemning skal dette imødekommes.
Valget af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter sker ved skriftlig afstemning.
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
§7. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendig, eller når mindst 25% af de stemmeberettige personer fremsætter begæring herom til bestyrelsens formand.
En sådan begæring skal være ledsaget af forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling indvarsles gennem annoncering i lokalpressen og ved opslag med mindst 10 dages varsel.
MEDLEMSKAB OG VALGRET
§8. Medlemskab af institutionen har enhver husstand i Ødum og omegn som indbetaler kontingent til institutionen.
Medlemskabet omfatter begge ægtefælder/samlevende, såfremt kontingent er indbetalt til institutionen. Stemmeberettige ved generalforsamlingen er de personer, som kan dokumentere gyldigt medlemskab.
Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde.
INSTITUTIONENS LEDELSE
§9. Institutionen ledes af en bestyrelse på 3-5 personer, der vælges på generalforsamlingen.
Valget gælder for 2 år. og der fra går hvert år 2-3, henholdsvis 1-2 medlemmer samt begge suppleanter. Genvalg kan finde sted og nægtes.
Der opstilles mindst 2 personer mere end nødvendigt til valg som bestyrelsesmedlemmer. Af de personer, der ikke vælges til bestyrelsen, indtræder automatisk 2 som bestyrelsessuppleanter, efter stemmeflertal.
BESTYRELSENS KONSTITUERING
§10. Bestyrelsen vælger af sin midte formand, kasserer (som samtidig er næstformand) samt sekretær for 1 år af gangen på et møde, der afholdes hurtigst muligt efter den ordinære generalforsamling.
Desuden er bestyrelsen ansvarlig for økonomi og drift af diverse underudvalg, bl.a. Fastelavnsudvalg, Sommerfestudvalg m.fl. efter behov.
Endvidere er bestyrelsen ansvarlig for at Ødum er repræsenteret i evt. kommunale landsbysammenslutninger eller lignende institutioner, hvis arbejde hidrører Ødum og Omegns interesser.
Bestyrelsen kan træffe aftale om professionel hjælp til regnskabsføring og revision samt opstilling af budgetter, ligesom udlejning og rengøring af forsamlingshuset kan påses af en udenforstående.
Der føres mødeprotokol over det, at bestyrelsesmøderne passerede og denne underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Ligeledes drager bestyrelsen omsorg for, at der føres dagbog over hvilke aktiviteter, henvendelser etc. der foregår omkring institutionen.
TEGNINGSREGLER
§11. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand eller i dennes fravær af kassereren. Udtræk fra bank eller sparekasse tegnes af kasserer eller formand som begge meddeles prokura. Ved køb, salg eller pantsætning af ejendom eller optagelse af lån tegnes institutionen af den samlede bestyrelse. Beslutning om køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom eller optagelse af lån, træffes dog af generalforsamlingen.
VEDTÆGTSÆNDRINGER
§12. Vedtægtsændringer skal, for at være gyldige, stadfæstes på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 8 dages mellemrum af mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede.
OPLØSNING
§13. Beslutningen om opløsning af institutionen skal for at være gyldig, vedtages af mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede på 2 hinanden følgende generalforsamlinger.
I tilfælde af opløsning afgiver bestyrelsen til generalforsamlingen indstilling om anvendelse af institutionens formue til almennyttige og kulturelle formål i Ødum og omegn.
Nærværende vedtægter godkendt 1. gang på en ekstraordinær generalforsamling Ødum byforening den 6. nov. 1980.
Vedtægterne endelig godkendt på ordinær generalforsamling i Ødum byforening den 22. nov. 1980 vedtægterne §4 stk 3 endelig godkendt på ordinær generalforsamling i den selvejende institution. Byforeningen for Ødum og omegn den 17 marts 1981.
Ændringer af §9 med hensyn til suppleanternes valgperiode vedtaget på de ordinære generalforsamlinger i 1987 og 1988.
Ændringer vedrørende § 6 stk. 3 Regnskabets fremlæggelse vedtaget på ordinær generalforsamling i 1995 og 1996.
Ændringsforslag vedr. § 4 stk. 3 og 4, §5 stk. 1 og 2, §6, §8, §9 og §10 fremlagt på ordinær generalforsamling 2004 og 2005.
Ændringsforslag vedr. §9 – ændring fra 7 medlemmer til 5 medlemmer, fremlagt på ordinær generalforsamling 20 marts 2012 samt ex ordinær generalforsamling 4 april 2012 – foreslag vedtaget.
Ændringsforslag vedr. §5 – ændring af revision på regnskabet, at valg af revisorer udgår af dagsorden, fremlagt på generalforsamling 21. marts 2017 ud fra §12, da foreningen er overgået til ekstern revision – forslag vedtaget på generalforsamling d. 25. august 2020.
Ændringsforslag vedr. §5 – ændring således at bestyrelsen kan vælge imellem intern eller ekstern revision. Fremlagt på generalforsamling den 19. Marts 2024. Endeligt vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 16. April 2024
Ændringsforslag vedr. §9 – ændres så bestyrelsen kan variere i størrelse med minimum 3 medlemmer og maksimum 5. Fremlagt på generalforsamling den 19. Marts 2024. Endeligt vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 16. April 2024